Vi fanges af vores tanker, som tager os med på en rejse væk fra her og nu og lader os fare vild i et virvar af uhjælpsomme overbevisninger. Vi har en tendens til at leve i vores tanker, selvfortællinger, opfattelser, antagelser, erindringer og kategoriseringer. Det kan være tanker om, hvad andre tænker om os, tanker om, hvordan tingene bør være, eller hvordan vi selv eller andre bør være, tanker om fremtiden, bekymringer eller negative overbevisninger og selvfortællinger. Vi bliver nemt opslugt af disse tanker og kan hurtigt komme til at tro, at tankerne er sandheder. Tanker kan synes meget troværdige. Det efterlader os med en følelse af håbløshed og magtesløshed og kan få os til at ændre adfærd for at fjerne disse ubehagelige tanker (fx tænke positivt, søge bekræftelse hos andre, drikke alkohol, se TV eller undgå bestemte personer eller situationer). Men det ændrer ikke på tankernes tilstedeværelse, for hjernen har en tendens til at tænke på det, den ikke må. Derudover bruger vi samtidig så meget tid og energi på tankerne og forsøget på at slippe af med dem ved at reagere og handle på dem, at vi har svært ved at være til stede her og nu. Dette kan have negativ indflydelse på vores sundhed, arbejde, relationer eller daglige gøremål, og vi kan opleve at være låst fast i dysfunktionelle relationer eller arbejdssammenhænge.
Når der er for mange tanker i ens hoved, og man ikke er i stand til at distancere sig (defuse) fra dem, er man ikke bevidst nærværende i ens aktiviteter eller i relationen til ens nære, og man kommer til at leve sit liv på autopilot. Derfor arbejder vi med defusion – altså det at skabe en relation og distance til sine tanker.
Formålet er:
At se på tanker frem for fra dem
At iagttage tanker i stedet for at blive fanget af dem
At lade tanker komme og gå i stedet for at holde fast i dem
Vi arbejder ikke på indholdet og forsøger ikke at omstrukturere tanken, fx til noget positivt. Vi forsøger heller ikke at skubbe tanken væk, kæmpe imod den eller distrahere os selv med andre aktiviteter. Derimod arbejder vi med forholdet til tanken og ligeledes med kontakt til nuet, altså det bevidste nærvær. Vi arbejder på at registrere og observere tankerne, anerkende deres tilstedeværelse (for hjernen er skabt til at producere tanker, og vi kan ikke kontrollere tankerne), se dem som det, de er, nemlig tanker, ord og billeder og ikke sandheder, og lære, at de af og til dukker op. Måske vil de blive ved med at poppe op og prikke til dig. Det er okay. Det vigtige er, at du accepterer dette uden at handle på dem og dermed lade dig dominere af dem.
Hvordan gør man så det? Det kræver arbejde og tålmodighed. Det kræver, at man træder et skridt tilbage, træner sin opmærksomhed på tankerne, forholder sig åbent og nysgerrigt, giver plads til de tanker, der er, frem for at kæmpe imod dem, og omfavner villigheden til at opleve tankerne som det, de er, og altså ikke de værdier, vi tillægger tankerne, såsom gode eller dårlige. Og så kræver det, at man træner sin opmærksomhed på det nu, som hele tiden er foran én. Hvorfor? Fordi opmærksomhed åbner for valg- og handlemuligheder og magt til at vælge respons (hvis man derimod sammensmelter med sine tanker og selvfortællinger, vil ens valgmuligheder begrænses). Opmærksomhed forankret i nuet giver mulighed for at vælge, hvad du giver opmærksomhed, mulighed for at vælge, hvad næste skridt skal være, og mulighed for at træffe kloge valg, fordi opmærksomheden giver plads til at træde et skridt tilbage og se situationen i et større perspektiv. Og så giver det mulighed for at leve og opleve livet fra det vigtigste sted, nemlig her og nu.
I næste blogindlæg vil jeg foreslå forskellige øvelser, du kan prøve af. Tilmeld dig nyhedsbrevet, så modtager du en mail, når jeg har lagt øvelser op på hjemmesiden.
Terapeutisk Årsbog
Er du interesseret i indre arbejde, fordybelse, den skriveterapeutiske proces og emner og øvelser som ovenstående, kan du læse mere i min bog, Terapeutisk Årsbog. Du kan læse mere om og købe den her. Er du klient hos mig, kan du afhente den i min praksis.
