Om
NANA LANGE
Min baggrund og inspiration
Jeg blev uddannet cand.psych. ved Københavns Universitet i 2016 og modtog min autorisation i 2021. Jeg har arbejdet som psykolog i Nepal og senere med traumatiserede flygtninge, ledige og hjemløse i København. Derudover er jeg certificeret yogainstruktør.
Jeg har erfaring med individuelle terapeutiske samtaler med unge og voksne og arbejde med angst i forskellige former, spiseforstyrrelser, traumer, præstationspres, stress, depression, særligt sensitivitet og lavt selvværd. Jeg er optaget af, hvordan vi i terapien kan arbejde med værdier, kommunikation og personlige, bevidste valg ift. at fremme vitalitet, mening og trivsel for os selv og i vores relationer frem for at leve et liv på autopilot.
Jeg har selv arbejdet med mange af de strategier, som jeg bruger i det terapeutiske rum, hvilket har hjulpet mig med at komme nærmere det værdibaserede og meningsfulde liv, jeg ønsker at leve med større frihed og mere simplicitet, mere tid og mindre stress samt færre bekymringer. Jeg har i løbet af de sidste ti års tid brugt mange måneder i udlandet, særligt i Asien, og bl.a. boet og arbejdet i Nepal. Jeg har på mine rejser fået kendskab til mange forskellige kulturer og dannet relationer til mennesker med forskellige baggrunde og forskellige verdens- og menneskesyn. Jeg har lært om menneskers forskelligheder og forskellige måder at håndtere tilværelsen på, både hvad angår udfordringer og glæder. Jeg har mødt mennesker, som har introduceret mig for spændende fagområder, herunder ernæring, hormonterapi, medicin (vestlig og østlig) og kropsterapi. Jeg har ligeledes taget kurser og deltaget i workshops og seminarer om yoga, personlig udvikling, østlig psykologi, filosofi og meditation. Mine rejser og nysgerrighed har givet mig en holistisk forståelse af mennesket og psykologi, som gør mig i stand til at se det enkelte individ som en kompleks og dynamisk størrelse, som ikke kan puttes i en boks og hjælpes ud fra en allerede fastsat måde at arbejde på. Det betyder også, at jeg forholder mig kritisk til viden og praksisser og bruger tid på at fordybe mig i udvikling og læring.
MIN ERFARING
Jeg er medlem af Dansk Psykolog Forening og arbejder efter Psykolognævnets retningslinjer, psykologloven og Etiske Principper for Nordiske Psykologer. Jeg er underlagt loven om tavshedspligt og skriver journal efter hver samtale.
ERFARING:
2020-nu: Privatpraktiserende psykolog
Individuelle samtaler.
Freelancer for Teladoc
2020-2022: Psykolog (deltid)
Center for Udsatte Voksne og Familier.
Herberg for unge voksne: individuelle samtaler
2019-2020: Psykolog
Sundhed og Beskæftigelse i Sundhedshuset Vanløse
Tværfaglig indsats for ledige. Individuelle samtaler & undervisning med psykologfagligt afsæt (stress, angst, depression, PTSD og misbrug)
2019: Freelancepsykolog
Freelancearbejde for psykolog Anna Stelvig, StudyMind
Sparring og udvikling af projektmateriale til uddannelsessteder med fokus på bl.a. præstationsangst
2017-2018: Psykolog
Noor i Center for Beskæftigelse, Sprog og Integration
Beskæftigelsesrettet indsats for traumatiserede flygtninge. Individuelle samtaler & undervisning med psykologfagligt afsæt (traumer, angst og depression)
2016: Underviser i psykologi
Tri-Chandra College, Nepal
Undervisning af psykologistuderende med udgangspunkt i mit speciale: Terapeutens personlige bidrag til den terapeutiske relation og behandlingseffekt
2016: Psykolog
The Bhatta Foundation, Nepal
Individuelle terapeutiske samtaleforløb
2015: Psykologpraktikant
Ringsted Krisecenter
Terapeutiske samtaleforløb med voldsramte kvinder og deltagelse i gruppetilbud.
2014: Frivillig
Child Street to School, Nepal
Tre måneders psykosocialt arbejde med gadebørn
2013-2015: Relationsmedarbejder
Askovhus
Rehabiliteringstilbud for unge voksne med spiseforstyrrelser og andre psykosociale udfordringer.
2012-2014: Frivillig
Sensitiv Balance
Praktisk assistent til Lise og Martin Augusts seminarer om særligt sensitive.
2012-2013: Studentermedhjælper
Oasis, Center for Traumatiserede Flygtninge
UDDANNELSER
2021: Autoriseret psykolog
2017: Yogainstruktør
Sampoorna Yoga
200t Yoga Alliance certificeret (RYS) yogainstruktør i Ashtanga Vinyasa Flow og meditations- og åndedrætsteknikker
2013-2016: Cand.Psych.
Københavns Universitet
Fokus: Social og klinisk psykologi
Valgfag: Løsningsfokuseret samtaleterapi
2010-2013: BA.Psych.
Københavns Universitet
EGNE FOREDRAG, WORKSHOPS OG PUBLIKATIONER
2023
Bogudgivelse: Terapeutisk Årsbog
2021
Artikel til Nepal Vision: "Kaospilot i psykologpraksis" (link s. 26)
2020
Artikel til Nepal Vision: "COVID-19: Mental trivsel og psykiske udfordringer i Nepal" (link s. 20)
2020
Workshops online og offline omhandlende:
-
Lev autentisk: værdiarbejde og engagerede handlinger med udgangspunkt i ACT (acceptance and commitment therapy)
-
Find din vej: udvikling af eget koncept, ikigai, zone of genius og værdiarbejde
-
Retreat: skab dit eget retreat for dig selv med fokus på mental og fysisk trivsel
2020
Artikel til PLADS om, hvad jeg selv har gjort for at leve i overensstemmelse med mine værdier
2013-2014
Sind Sommerhøjskole (Brenderup), Multihuset (Holbæk) og Sind Lilleskole (Odense)
Foredrag på baggrund af bachelorprojekt omhandlende sygdomsidentitet, og hvorledes personer med psykiske lidelser selv kan påvirke recovery
DELTAGET I KURSER/SEMINARER
2024
The Indriyas - a contemplation/practice retreat på Gomde, 1 uges stilheds- og meditationsretræte med undervisning
af Christina Feldman, John Peacock & Antonia Sumbundu
2023
Compassion-Based Approaches for Working with Shame Training (Learn how to help clients be more accepting, less critical, and more resilient), onlinetræning 1.-3. Juni (https://www.compassionintherapy.com/)
2023
The ennobling eight fold path - a contemplation/practice retreat på Gomde, 1 uges stilheds- og meditationsretræte med undervisning
af Christina Feldman, John Peacock & Antonia Sumbundu
2020
Virtuelt fyraftensmøde: Videokonsultation for psykologer - begyndere og let øvede
2018
Temadag med fokus på traumer, traumeforståelse, hverdags- og arbejdsliv med udgangspunkt i ACT. Ved psykolog Anne Agerbo
2018
Kommunikation med psykisk sårbare og syge
To dages kursus afholdt af Birgitte Wärn
2017
EFPSA-kongres
Psykologikongres i Aserbajdsjan med workshops, seminarer og foredrag om emnet humanitet i nutidens samfund
2015
EFPSA-kongres
Psykologikongres i Portugal med workshops, seminarer og foredrag om emnet emotioner
2015
FIT (Feedback Informed Treatment)
En dags kursus afholdt af Susanne Bargmann