top of page
  • Nana Lange

Sindets historier og historien om at være doven

Opdateret: 12. dec. 2023

Vores sind kan tage os med ud på en vild rejse, hvor vi sammensmelter med vores tanker og lader dem fortælle en historie. Sindet vil konstant gribe efter nye idéer, tanker, følelser og historier og forstærke de eksisterende historier og overbevisninger. Det opbygger fortællinger, særligt når vi er pressede, ængstelige eller i smerte, og vi ser hverken undtagelserne eller realiteten. Vi er fanget i sindets spil.


Når vi arbejder med tankerne, arbejder vi ikke på indholdet og forsøger ikke at omstrukturere tanken, fx til noget positivt. Vi forsøger heller ikke at skubbe tanken væk, kæmpe imod den eller distrahere os selv med andre aktiviteter. Derimod arbejder vi med forholdet til tanken og ligeledes med kontakt til nuet, altså det bevidste nærvær. Vi arbejder på at registrere og observere tankerne, anerkende deres tilstedeværelse (for hjernen er skabt til at producere tanker, og vi kan ikke kontrollere tankerne), se dem som det, de er, nemlig tanker, ord og billeder og ikke sandheder, og anerkende, at de af og til dukker op.


Det kræver arbejde og tålmodighed at arbejde med forholdet til tankerne. Man må træde et skridt tilbage, træne sin opmærksomhed på tankerne, forholde sig åbent og nysgerrigt, give plads til de tanker, der er, frem for at kæmpe imod dem, og man må være villig til at opleve tankerne som det, de er, og altså ikke de egenskaber, vi tillægger tankerne, såsom gode eller dårlige. Derudover træner man sin opmærksomhed på det nu, som hele tiden er foran én. Øget opmærksomhed åbner for valg- og handlemuligheder til at vælge respons, overveje, hvad der er vigtigt, og træffe bevidste valg, bl.a. fordi opmærksomheden giver plads til at træde et skridt tilbage og se situationen i et større perspektiv. Og så giver det mulighed for at leve og opleve livet fra det vigtigste sted, nemlig øjeblikket her og nu. Hvis man derimod sammensmelter med sine tanker og selvfortællinger, vil ens handlemuligheder begrænses.


Øvelse: At øge opmærksomheden:


Kan du øge opmærksomheden på, hvilke gentagne historier der kører, og skrive dine tanker ned? Hvad handler historierne egentlig om? Hvad er det, der fylder? Hvilke tanker, erindringer, antagelser, overbevisninger, regler, vurderinger, selvfortællinger og bekymringer bliver du fanget af? Er der hvad-nu-hvis-tanker, tanker om fortiden, burdetanker, tanker om, hvad andre tænker, selvkritik, tanker om, at du ikke er god nok, er til besvær, ikke passer ind, burde yde mere, aldrig får en kæreste eller er for meget, kan for lidt?


Kan du være lidt nysgerrig på historierne? Kan du se på ordene og se, at det er rækker af ord og bogstaver? Hvad fortæller din bevidsthed dig? Hvor kommer de fra? Hvad vil de?


Kan du undersøge brugbarheden af historierne? Ikke om de er sande eller ej, men om du kan bruge dem i dit liv? Hjælper de dig? Eller kan dine tanker, overbevisninger og selvfortællinger stå i vejen for noget, hvis du går med på dem? Hvad går du glip af? Hvad får du ikke kastet dig ud i, omfavnet og forfulgt? Hvordan holder de dig tilbage, og hvordan gør de livet mere snævert?


Måske kører tankerne videre, men du lader dem køre afsted uden at tage med på deres rejse? I stedet forbliver du i dit bevidste nærvær, ser på tankerne på afstand og lader dig føre af dine værdier i stedet.


Er det modsatte af at være pligtopfyldende og perfektionistisk at være doven?

En typisk historie, sindet kan finde på, handler om, at vi er dovne, når vi skruer ned for tempoet og ikke konstant lever op til forventninger og er pligtopfyldende.

Når man nuancerer overbevisninger og fortællinger, kan fleksibiliteten træde frem. Vi har brug for fleksibiliteten, som er dynamisk, nuanceret og ikke-dømmende frem for sort-hvid og rigid.


Er man pligtopfyldende og perfektionistisk, kan man tænke, at det modsatte af dette er dovenskab. Hvis man ikke løber stærkt, er man doven. Overholder man ikke deadlines, er man doven. Siger man fra til opgaver, er man doven. Tager man sig en fridag, er man doven.


Måske er det på tide at prikke lidt til denne selvfortælling og overbevisning og undersøge, hvad det at være pligtopfyldende og perfektionistisk betyder, samt hvad fortællingen om det modsatte indebærer? Når man tænker, at man er doven, hvordan ser dette så ud? Hvordan er man i verden? Hvad gør man? Hvad vælger man til og fra? Og hvordan ser det ud, når man er pligtopfyldende og perfektionistisk?


Måske vil man opdage, at fortællingen om at være pligtopfyldende og perfektionistisk ofte også rummer fortællingen om at være udbrændt, udmattet, fyldt op, udkørt, uden kontakt til her og nu, fraværende og stresset.


Er dovenskab egentlig egenomsorg?:

Vi kan arbejde med sindets historier og stemmen, som siger, at man er doven, hvis man skruer ned for perfektionismen og pligtopfyldenheden. Vi kan nuancere denne overbevisning, så fortællingen udvides. Fortællingen om, at man er doven, rummer måske, at man siger fra til opgaver, hvis man har et fyldt skema. Man springer måske en løbetur over, hvis kroppen i højere grad har behov for hvile. Man undlader måske at tjekke sin arbejdsmail om aftenen, fordi man er social eller slapper af. Fortællingen indebærer pludselig nuancer af omsorg. Egenomsorg. Vi forsøger ikke at fjerne den stemme, som siger, at man er doven. Vi nuancerer den blot og undersøger, hvordan det egentlig ser ud, når man er doven. Typisk vil man se, at det ”at være doven” indebærer, at man er fleksibel. Man er fleksibel frem for rigid og altså fleksibel til at vælge det, der er godt for én, og fleksibel til at vurdere, hvad der må sorteres fra. Langsomt vil stemmen, som siger, at man er doven, miste sin intensitet. Den er jo ”blot” en tanke og ikke en sandhed.


Hvis man derimod lytter til stemmen, som siger, at man er doven, og man forsøger at handle på den, så man ikke fremstår doven, så sammensmelter man med tanken, lader sig styre af den og kører videre i ræset og i det, som ikke har været sundt for én.


Kan du finde nuancerne frem i sindets historier? Kan du undersøge, hvornår sindets historier styrer din adfærd, og øge dit fokus på de handlemuligheder, du har?



Terapeutisk Årsbog

Er du interesseret i indre arbejde, fordybelse, den skriveterapeutiske proces og emner og øvelser som ovenstående, kan du læse mere i min bog, Terapeutisk Årsbog. Du kan læse mere om og købe den her. Er du klient hos mig, kan du afhente den i min praksis.





Comments


bottom of page