Vi fødes som sociale individer, afhængige af andre og i samspil med andre, og vores livsammenfletter sig med andre liv. Vi er ikke afgrænsede individer med en isoleret verden. Tværtimod påvirkes vi af mennesker omkring os, og vores identitet skabes og formes i relationer med betydningsfulde andre. Relationer påvirker og udvikler vores selvforståelse og vores selvopfattelse, og det er gennem dette samspil med andre mennesker, at vi udvikler et følelsesliv og – ved spejling fra andre mennesker – lærer at navigere i det.
Vores personlighed, adfærd, tanker og følelser formes altså af sociale interaktioner med andre, og vi bliver så at sige os selv i disse samspil. De nære relationer til familie, venner og en eventuel partner, som bygger på tillid og tryghed, har ligeledes en betydning for vores tilfredshed med tilværelsen, oplevelse af meningsfuldhed, trivsel, resiliens, evne til at håndtere stress og udvikling. Jeg kunne skrive meget om betydningen af tilknytningsmønstre og vigtigheden af trygge relationer til betydningsfulde andre i vores opvækst, men dette skriv handler om dine relationer her og nu. Jeg hører fra mange, herunder både klienter og bekendte, at de har relationer i deres liv, som opleves ekstra svære. Det er relationer, hvor de ikke kan være sig selv, hvor de plages af evig dårlig samvittighed, hvor de oplever ubehag blot ved tanken om interaktion med vedkommende, og hvor de, når de efter et par timers samvær med den anden, føler sig forkerte, drænet for energi og i dårligt humør.
Jeg læste engang en bog (husker ikke titel og forfatter), hvori relationer blev opdelt i hhv. radiatorer og afløb. Det var en opfordring til at undersøge, om de relationer, man indgår i, fylder én med glæde, eller om de i højere grad er forbundet med negativitet. Vi kender nok alle til relationer, som inspirerer, giver liv og energi og får os til at blomstre, og de fleste af os har formentlig også oplevet ”giftige” relationer, som har fået os til at føle os små, ligegyldige eller forkerte.
Selvfølgelig er ingen relationer udelukkende givende og positive. Og det er også vigtigt at huske på, at alle går gennem svære perioder i løbet af deres liv, hvilket gør, at man ikke har meget at give af og derfor af andre kan opfattes som ”afløb”. Billedet er af denne grund selvfølgelig mere nuanceret, og løsningen er naturligvis ikke blot at droppe venner, hvis relationen i en periode er svær. (Generelt synes jeg ikke, at man blot skal ”droppe” andre uden først at forsøge at arbejde sammen om udfordringen). Men har man primært venner, som er negative, krævende og energisugende (hvilket kan ske på mange forskellige måder og måske ikke synligt og ej heller bevidst), eller som måske er nedladende over for én og får én til at føle sig forkert, er der intet at sige til, at man selv er træt, drænet for energi, utilfreds eller i dårligt humør, når man har tilbragt tid sammen med vedkommende. Måske skal man derfor tage et kig på sine relationer.
Man kan stille sig selv følgende spørgsmål:
- Har vi haft en dialog om vores venskab?
- Kan vi tale åbent sammen, og kan jeg give udtryk for, hvordan jeg påvirkes i relationen, hvis jeg bliver såret eller vred, hvis jeg føler, at mine grænser overskrides, eller hvis jeg ikke bliver hørt og rummet som den, jeg er?
- Er vi ofte i konflikt? Hvordan reagerer vedkommende? Og jeg selv?
- Hvordan reagerer vedkommende på min glæde, på mine udsagn om, at jeg trives, eller hvis jeg lykkes med noget?
- Hvordan responderer vedkommende på min udvikling, eller hvis jeg forandrer mig?
- Kan jeg i vores relation være mig selv og give udtryk for den, jeg er?
- Føler jeg mig tryg med vedkommende?
- Føler jeg mig mødt af vedkommende?
- Føler jeg mig kontrolleret, manipuleret med eller bebrejdet?
- Er vi fælles om at beslutte, hvad vi skal foretage os, hvordan vi er sammen, og hvor længe vi skal ses?
- Hvordan har jeg det efter, at vi har tilbragt tid sammen?
- Kan det være, at den andens opførsel er en vane, som vedkommende ikke er bevidst om, og er vedkommende i så fald åben for at høre om, hvordan jeg påvirkes i relationen?
Hvis relationen er mere ødelæggende end opbyggende for dig, og I ikke kan have en dialog om jeres forhold, er det måske på tide at holde en pause fra relationen eller trække dig helt. Det er okay at sige fra og distancere dig fra relationen, også selv om det giver dig dårlig samvittighed, eller du er nervøs for den andens reaktion. Det er også okay at forblive i relationen og forsøge at hjælpe den anden, men det er vigtigt at huske på, at du også må passe på dig selv. Mennesker har brug for at indgå i trygge og stabile relationer, så det er vigtigt, at du også får brugt tid med de såkaldte ”radiatorer”, så du kan blive varmet godt og grundigt op. Husk på, at radiatorvenner ikke udelukkende giver dig energi, men i disse relationer vil du opleve en større forståelse, anerkendelse, respekt og rummelighed. Du vil i højere grad kunne udtrykke dig som den, du er, og føler dig ikke forkert. Der er balance, du føler dig set og hørt, og efter at have været i selskab med en radiator vil du ofte føle glæde, lettelse, indre ro, tryghed og nærhed samt måske inspiration, gåpåmod og mening.
Relationer er aldrig så så sort-hvide, som det måske kan fremstå her i mit skriv, og det er ikke meningen, at du nu skal inddele dine relationer i hhv. afløbs- og radiatorrelationer.
Første skridt kan være at se på de svære relationer, du indgår i, og stille dig selv ovenstående spørgsmål. Kan du ikke trække dig fra relationen, kan du i stedet fokusere på, hvordan du bedst passer på dig selv.