At nærme sig udviklingszonen

Vores komfortzone er et sted, hvor vi oplever tryghed og komfort. Det er genkendeligt og rart at være her. Selv om det kan synes tillokkende at blive her, indsnævres vores verden dog, hvis vi udelukkende bliver i komfortzonen. Vi udvikler os ikke, vi lærer ikke nyt, og vi udfolder os ikke i verden. Vi har behov for vores komfortzone som en sikker havn, men det

kan også blive et gemmested, hvor vi begrænser os selv og mistrives.

Fra vores komfortzone kan vi træde ind i både udviklingszonen og belastningszonen. I udviklingszonen vil vi opleve, at det, vi står over for, er udfordrende og svært, men håndterbart og overkommeligt eller tæt på at være det. Vi kan se muligheder og løsninger, vi har os selv med, vi bliver udmattede på en behagelig og bekræftende måde, vi mærker spirende vitalitet og mening, og selv om vi har brugt energi, oplever vi ofte også at få energi. Vi oplever, at det kærlige skub, vi har givet os selv for at træde ind i udviklingszonen, er rigtigt og vigtigt, og vi har lyst til at gøre det igen. Vi tager små, men vigtige skridt, og vi har en grundlæggende følelse af tryghed, selv om vi står over for nye udfordringer.

Udviklingszonen er et godt sted at besøge engang imellem, og efter lidt tid vil vi opleve, at de aktiviteter, situationer eller modighedsmoves, som vi finder i ud- viklingszonen, pludselig eksisterer inden for vores komfortzone. Det, der før var udfordrende og dermed udviklende, har nu forandret sig til at være mere trygt, behageligt og genkendeligt. Vi har rykket os.

Vi træder ud af vores komfortzone, når vi arbejder med os selv, eksponerer os selv for

ubehag og svære følelser, kaster os ud i nye ting trods frygt for at fejle eller ikke være gode nok, omfavner villighed, mod og sårbarhed og handler modsat vores overbevisninger og sindets historier. Vi træder ud af vores komfortzone, som synes at være tryg, genkendelig, sikker og forudsigelig, og ind i udviklingszonen, som helst skal være et nærende, bæredygtigt mulighedsrum.

Fra komfortzonen kan vi dog også træde ind i belastningszonen. Her tager vi et for stort spring. Vi udfordres i en grad, der er mere tyngende og begrænsende end opmuntrende og nærende. Vi overvældes og overstimuleres, og det kan føles ekstra sårbart at skulle forlade komfortzonen igen og udfordre os selv.

Du kan overveje, hvor du primært oplever at befinde dig for tiden.

Derudover kan du mere specifikt overveje, hvordan du kan bevæge dig ud af din komfortzone, undgå belastningszonen og træde ind i udviklingszonen, når du:

• skal tilbage i arbejde efter en sygemelding

• siger ja til nye opgaver

• arbejder med eksponering

• skal trodse din angst

• omfavner nye vaner og rutiner

• lærer noget nyt

• navigerer i relationer

• omfavner terapeutisk arbejde

• arbejder med traumer