Træd ind i 2022

Se tilbage på året, der gik, og gør klar til at træde ind i et nyt år
269750843_1067613794091150_4767484931516505086_n.jpg

Du kan frit downloade øvelsen via nedenstående link

Nytår og årsskifte er en god anledning til at se tilbage på året, der gik, og gøre klar til at træde ind i et nyt år. Denne overgang inviterer os til at stoppe op og tage en pause med nærvær, betydningsfulde spørgsmål, fordybelse, givende refleksioner og intentioner for et nyt år. Dette hæfte er til dig, der ønsker at reflektere over 2021 og forberede dig på at træde ind i 2022.

Hæftet skulle gerne give plads til både accept og forandring, og du kan fordybe dig i det, der giver mening for dig. Vi skal ikke agere fejlfindere, dømme og kritisere os selv. Derimod skal vi give plads og gå til spørgsmålene med nysgerrighed og venlighed. Forhåbentlig kan spørgsmålene inspirere til, at du kommer nærmere dig selv og dine nære, bliver mere bevidst nærværende i dit liv og verden og omfavner lige nøjagtig den bevægelse, som passer til dig. Og med dette mener jeg, at bevægelser omkring os (herunder ydre tempo, forventninger og normer) kan påvirke os i sådan en grad, at vi bliver forvirrede, pressede, ængstelige og tomme. Kan du lægge det bort for en stund og lade dine svar udspringe fra hjertet, dine værdier og det, du finder meningsfuldt for dig og den store helhed, du er en del af?