Håndtering af dårlig samvittighed

Lad os starte med en påmindelse:

Det er helt okay at sige nej

• fordi du har lyst

• fordi du er træt

• fordi du ikke har tid

• fordi du har behov for at være alene

• fordi energien er til noget andet

• fordi du er drænet for energi

• fordi dit skema har ændret sig

• fordi du har ændret mening

• fordi. Bare fordi

For mange gælder det, at det at sige nej igangsætter dårlig samvittighed. Vi vil så gerne sige ja, og vi frygter, hvordan andre tager imod vores nej. Dårlig samvittighed er for de fleste ubehagelig at sidde med, og for at undgå den ender man af og til med at sige ja til en masse ting, man hverken kan overskue, gider, kan finde ud af eller har tid til. “Jamen, jeg kan jo egentlig godt”, tænker man måske.

Mange kommer til at handle på den dårlige samvittighed, hvilket vil sige, at man handler på en måde, så man undgår ubehaget (den dårlige samvittighed) ved fx at sige ja, selv om man ikke har tid eller overskud. Dette er et problem, hvis man i forvejen er lav på energi.

Dårlig samvittighed kan forklares og forstås ud fra et evolutionært syn. Det har tidligere været nødvendigt for os at være en del af gruppen for at overleve (man overlever ikke nemt alene på savannen med farlige løver), så vi er biologisk designet til at søge gruppen og sørge for ikke at blive afvist og udstødt. Hjernen vil minde os om, at det er vigtigt at være accepteret og inkluderet. Den dårlige samvittighed opstår således som en form for beskyttelse mod social adskillelse og udstødelse (som tidligere har betydet risiko for at miste livet). Problemet er, at det i vores tid i dag ikke er helt så anvendeligt.

Så hvad gør man lige med den dårlige samvittighed?

• For at håndtere den dårlige samvittighed, må man undersøge brugbarheden af den. Kan du bruge den dårlige samvittighed til noget? Er den gavnlig? Hjælper den dig? Eller forhindrer den dig i noget, hvis du går med på dens præmisser?

• Dårlig samvittighed er forbeholdt, når du gør noget forkert. Hvis du har gjort noget forbudt eller ulovligt, stjålet noget eller såret nogen, har du gjort noget forkert, og den dårlige samvittighed skal gerne opstå. I det tilfælde bør du bruge den dårlige samvittighed som moralsk kompas.

• Hvis den dårlige samvittighed opstår, når du lytter til dine egne behov, prioriterer din tid og gør det, der er bæredygtigt og vigtigt, kan du hilse på den dårlige samvittighed og sige: “Hej med dig. Jeg forstår, at du ønsker, at jeg accepteres og er en del af fællesskabet, men jeg overlever, selv hvis jeg siger nej. Jeg har ikke brug for dig lige nu”.

• Du kan holde fast i ikke at handle på den dårlige samvittighed, og i stedet acceptere, at den er der. Ubehaget forsvinder formentlig ikke, men du kan give plads til det, forsøge at forstå det og handle modsat tilskyndelser til at få det væk. Handler man i overensstemmelse med den dårlige samvittighed, giver man den ret og forstærker den. Træningen ligger derfor i at forblive i ubehaget.

• Du kan også minde dig selv om, at den dårlige samvittighed vil poppe op i situationer, hvor du ikke har gjort noget forkert. Din hjerne vil konstant komme med vurderinger, som du ikke nødvendigvis kan ændre på. Du kan dog ændre på, hvordan du håndterer det. Hvad fortæller du dig selv, og hvordan handler du anderledes?

Selvfølgelig vil der være tidspunkter, hvor man siger ja til noget og gør noget, selv om man ikke har lyst, men fordi det er vigtigt, eller situationen kræver det. Det, vi arbejder med her, er dog tilbøjeligheden til altid at tilsidesætte sig selv og prioritere andres behov, holdninger og beslutninger højere end ens egne. Det er tendensen til at handle imod egne behov for at tilfredsstille andre og for at undgå dårlig samvittighed.

Terapeutisk Årsbog

Er du interesseret i indre arbejde, fordybelse, den skriveterapeutiske proces og emner og øvelser som ovenstående, kan du læse mere i min bog, Terapeutisk Årsbog. Du kan læse mere om og købe den her.